mandag den 25. februar 2019

Søndag, den 24. februar 2019 - Teror


Receptionisten fortalte i går ved ankomsten om steder, hvor vi kunne tage hen. En af dem var Teror, som om søndagen har et stort marked. Byen er også i sig selv et besøg værd, sagde han. Den var vi med på og da vi alligevel stod tidlig op efter en god nats søvn, var det bare med at komme afsted. Vi skulle lige have morgenmad og det var fint. Så længe der er æg og bacon, så er det ikke helt galt.

Sonja kørte derop. Den største del af turen var på motorvej, men så drejede vi ind i landet. Vejene blev efterhånden mere og mere snørklede. Jeg havde udsigtspladsen og kunne nyde, at der er meget mere vegetation på nordøen.

Teror ligger mellem bjergene og var vist tidlige et kulturelt midtpunkt. Vi smed bilen lidt uden for byen og gik derind. Markedet var på torvet ved kirken. Der var stillet er kæmpe telt op, hvor der blev spillet spansk guitarmusik. Det er altså ikke lige min smag, så det undgik jeg. Vi gik hver for sig for vi har ikke samme interesser på et marked. Jeg legede lidt med kameraet, men gik derefter hurtig hen og fik en øl, hvor jeg kunne vente på at Sonja havde fået kikket på det hele. Det blev min tur til at køre hjem. Det kan godt være lidt anstrengende at køre ud til motorvejen, men derefter går det bare derudad. På østkysten har Gran Canaria opstillet rigtig mange vindmøller. Det giver ret god mening her, hvor alt skal sejles til og kul eller olie til elværkerne. Jeg har endnu ikke set nogle solpaneler. Det ville ellers være oplagt på denne solskinsø.

Vi skulle bare hjem og prøve solterrassen, som er lige ovenpå vor lejlighed. Den er forbeholdt hotellets gæster og der var næsten ingen, da vi kom. Vi slikkede sol en time til halvanden og derefter ned på vor egen terrasse til en eftermiddags Gin-og-Tonic inden aftensmaden.

Lige på den anden side af en tunnel ligge der en samling restauranter. TripAdvisor viste os hen til Toro Bravo, som ligger på første sal. En fin restaurant, hvor jeg fik grillet sværdfisk og Sonja spansk æggekage, Tortilla. Vi købte kaffe og filtre i den nærliggende supermarked, så vi kunne drikke kaffe hjemme. Det er bedre kaffe, - især når man kan købe BKI på Gran Canaria.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar