onsdag den 6. marts 2019

Lørdag, den 2. marts 2019 - Hjem


Det tager ca. 12 timer at komme hjem, hvoraf godt 5 timer er selve flyveturen. Det er jo i sog selv lang tid, men der bruges altså også lang tid i lufthavnen. Jeg købte noget spiritus i lufthavnen, Der skete overhovedet intet overraskende under turen, så det vil jeg ikke trætte dig med.

Da vi kom hjem tog jeg lige et billede af noget af de ting som vi, - mest Sonja, - havde købt.

Kaffe

Kaktusfrø

Mojo til Canariske kartofler

fredag den 1. marts 2019

Fredag, den 1. marts 2019 - Sol


Der er ikke meget at fortælle om en dag, hvor vi bare vil slappe af i solen. Til frokost fik jeg en Cesars Salat ved poolkanten og dertil en øl. Senere, da Sonja ikke kunne klare mere sol, gik hun ned i byen og jeg fulgte efter ned til stranden. Her badede vi i det klare vand, men på et tidspunkt begyndte der at komme skyer, - som om nogen ville sige, at nu har I fået nok sol. Gå nu hjem og pak kuffert. Hotellet havde arrangeret BBQ om aftenen, så det meldte jeg os til. Det skulle nu vise sig at være en kedelig omgang. Maden smagte udmærket, men der var intet arrangeret ud over en sangerinde, som spillede og sang gamle countrytravere. Jeg havde nu forventet lidt mere socialt, - som for eksempel en drink til at begynde med, hvor vi så kunne snakke lidt sammen.

Så vi gik hurtigt op i lejligheden igen og drak aftenskaffen der. Resten af aftenen blev der set DR-udsendelser, som jeg er gået glip af hernede.

Torsdag, den 28. februar 2019, Kaffe


Udsigt fra Mirador el Mulato
Det var en lang tur for lille en kop kaffe! Meningen med livet er ikke endemålet, men turen derhen. Ja, sådan kan blive lidt filosofisk på en terrasse i Pourto Rico, når der står en G&T på bordet.

Vi ville til Ageate på den nordvestligste del af Gran Canaria. Vi og Google Maps kunne ikke rigtig bestemme os for, hvilken vej vi skulle køre, så da vi allerede var ved at være lidt trætte af motorvejen til Las Palmas (GC1), bestemte vi os for at køre tværs over øen. I guder en tur!! Sonja kørte i begyndelsen og vejen blev mere og mere snørklet, mens det gik op ad. Belægningen var god, så det vrimlede med cyklister, som fluer om en l... , sukkerknald.

Mirador el Mulato med vor lille røde gummibåd
Udsigten blev flottere og flottere. Vi kørte på GC200 og holdt ind ved udsigtspunket Mirador el Mulato. En lille palmelund i det ellers ret ufrugtbare bjerglandskab. Så skiftede vi til GC605 (tror jeg nok). Nu var det mig der kørte og jeg praktiserede ideallinjekørsel. Jeg nød faktisk vejen og udsigterne, men det sværmede stadig med cyklister. Vi holdt af og til ind til siden for at tage et billede af en udsigt og senere faktisk også blomsterne, for det blev efterhånden mere og mere frodigt, efterhånden som vi kom ned på den anden side af øens midte. Det kom også en del søer, - formentlig kunstige, for der var en dæmning ved hver af dem. Jeg kan godt forstå, de gemmer på det ferskvand, som de kan få fat på. Om søerne så også bruges til at lave elektrisitet, ved jeg ikke.

Udsigt fra Fagajesto
Planen var at besøge en kaffeplantage,- den nordligste i verden og måske den eneste på Gran Canaria. Jeg havde fået tippet fra Alex, som også havde henvist til deres web-side. Jeg så plantagens adresse der, men jeg har åbenbart ikke rigtig forstået deres adresseangivelse, for vi endte i et naturområde. Det var nu ikke mange kilometer, vi kørte forkert, men nu skulle vi køre næsten 1½ time mere og vi havde allerede kørt to timer. Men som sagt, vejen er god og naturen og udsigten er fantastisk. På et tidspunkt kunne vi se Teide på Teneriffe. Da vi til sidst kom til Agaete, var jeg altså blevet sulten. Så vi fandt et lille spisested på torvet, hvor jeg fik en salat med "trukket kylling", på engelsk "pulled chicken". Lidt underligt, men det smagte fint. Sonja fik igen tortilla.

Kaffebær
Der var kun fire kilometer ind til kaffeplantagen. Den ligger i en meget frugtbar dal, kaldet San Pedro. Dalen er ikke særlig bred, - måske kun et par hundrede meter, men den udnyttes til landbrug, ser det ud til. Og så er den meget smuk!

Vi ankom til Finca Los Castanös, som kaffegården hedder, lige nøjagtig tids nok til at komme med på en rundvisning mellem kaffebuskene. Han dyrker sin kaffe økologisk og klipper ikke grenene, som de store gør. De har også kaffebuskene i skyggen af store træer, men det har han ikke og det går fint, formentlig fordi, han netop ikke klipper grenene. Ind imellem kaffebuskene har han også andre eksotiske frugttræer, såsom avokado, papaja, fersken og appelsiner. Vi blev budt på en kop kaffe efter rundturen og den smagte selvfølgelig godt. Ikke så stærk og stort set uden syre, men stadig lidt bitter som kaffe skal være.
Udsigt fra kaffeplantagen med appelsiner i forgrunden
Han ristede også lidt kaffe i en lerskål, som jeg blev sat til at røre rundt i, mens bønnerne blev brune og sorte. Han gennemgik processsen fra høst til færdig produkt. Slutproduktet  vejer kun 10% af hvad det vejede, da det blev høstet. Bønnerne bliver lagt på nogle net og tørret i solen nogle måneder, så bliver det tørrede frugtkød fjernet og bønnerne bliver derefter ristet og evt. malet. Vi købte en enkelt pose kaffe på 250g til 30€, men så er det vel også en slags Gran Cru kaffe.

Sonja kørte hjem ad motorvejen, men af en eller anden grund blev vi ledt ad en motorvej ind omkring Las Palmas. Måske der var kø på den anden vej. Vi forstår i hvert fald ikke helt Google Maps algoritme tilk at finde vej, men vi kom hjem. Nu skulle jeg have min G&T og lige skrive lidt dagbog inden vi skulle ud af spise. Det blev på fiskerestauranten fra først på ugen De laver god fisk og jeg fik tunge og Sonja fik en friskfanget fladfisk, Min fisk smagte godt, men jeg var nu lidt misunderlig på Sonjas. Den så rigtig god ud og smagte vældig fint. Jeg fik canariske kartofler med pepersovs til min fisk. Det er nu synd. Begge dele smager fint, men sovsen passer nu ikke til fisk. Det er den for kraftig til. Efter middagen, var det bare hjem i seng.