Jeg havde bestilt en sejltur hjemmefra. Der var inkluderet svømme- og dykkertur og bagefter frokost. Det har jeg glædet mig meget til. Turen starter fra Pourto de Mogan, - ca. 10 km. længere mod nordvest. Der er motorvej derop, så det er nemt. Vi var der vel ca. 1½ time før afgang, så der var tid nok til at kigge rundt i byen. Den er helt anderledet hyggelig end Pourto Rico. Det er mest nye huse, men de er bygget og malet i traditionel stil. De danner lige gader på kryds og tværs, som i USA og der er en flod, der løber gennem byen. Broerne over floden kunne godt minde lidt om Venedi. Der er selvfølgelig også en strand. Der er fyldt med blomster ud fra alternerne. Det er helt utrolig flot. Altså alt i alt en ganske overraskende hyggelig og smuk by.
Vi gik langsomt over mod båden, som vi skulle sejle med. Jeg vidste, den var gul, så den var til at finde, Firmaet drives af et ungt par og det hedder
Yellow Boat. Turen kostede 70€ for os begge. Vi sejlede kl. 11 og efter ca. en halv time ankrede vi op i en lille bugt, hvor vi skulle svømme og dykke. Der skulle være en del fisk at se. Vandet er fuldstændig klart og er omkring 20 gr.
Jeg var den første i vandet. Jeg skulle prøve snorkel for første gang nogensinde. Det var ingen succes. Jeg slugte en del af Atlanterhavet og hostede og spyttede. Vandet er meget salt. Jeg kravlede op i båden igen, - drak lidt vand og hoppede i igen. Denne gang uden snorkel. Lige uden for båden var der en stor stime af hvide fisk, som vel var ca. 10 til 20 cm lange. Ellers var der ikke mange fisk at se. Jeg havde måske håbet på lidt flere forskellige fisk, men det var sjovt alligevel. Jeg benyttede også lejligheden til at springe på hovedet i vandet fra båden. Der var arrangeret frokost efter svømmeturen. Det var tortilla, spansk spegepølse, canariske kartofler og brød. Dertil øl eller sangria. Jeg foretrækker helt sikkert øl.
Vi sejlede videre op nordpå mod en isoleret landsby. Hele vestkysten af øen er fredet område, så der er ingen bebyggelse, bortset fra en enkelt eneboer i en hule. Vi var tilbage i Pourto de Mogan ved 14-tiden, så vi gik igen en lille tur rundt i den hyggelige by og fik også en kop kaffe ved en lille fortovsrestaurant. 5€ for to kopper kaffe, - så er de vist også betalte.
Motorvejen fra Las Palmas stopper i Pourto de Mogan. Det er både fordi, der ikke er flere byen på vestkysten, men nok også fordi, det er ret kuperet. De første kilometer mod Pourto Rico er mest tunnel. Så snart vi var hjemme på hotellet gik jeg op på taget med en G&T og Sonja gik samme tur, som jeg løb i går. Jeg var næste to timer deroppe, inden jeg ned på vor egen terrasse for at skrive dagbog.
Vi gik ud at spise ved 20-tiden. Vi havde ikke lyst til de store nye oplevelser, men det blev dog til at spise ved naboerne fra i går, - El Gaitero. Restauranten var næsten fyldt, - et godt tegn. Vi fik et bord udenfor, selvom det var blevet lidt køligere, men jeg havde taget lange bukser på. Jeg bestilte Sortfodsskinke som forret. Det er meget sjældent, at man ser denne skinke og jeg troede slet ikke, man kunne købe den på restauranter. Jeg fik serveret ret mange skiver og når man smager denne fantastiske skinke kan man godt blive ret vred over at dansk landbrug ikke engang gider prøve at lave sådan et lækkert stykke kød. Jeg nød det selvfølgelig. Hovedretten var lammekølle. Den smagte dejligt. Den var ikke stor. Kun lidt større en et kalkunlår, men den smagte fint. Kaffe og cognac hjemme i lejligheden,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar